Min vej til yoga

Da jeg første gang tog til en yoga time i den lokale FOF, havde jeg fået lokket nogle veninder med. Det var en meget underlig time, og det vi lavede, var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, når jeg tænkte på yoga.
Så dagen efter, ringede jeg til FOF og spurgte, om jeg kunne skifte hold.
Det kunne jeg.
Så den følgende onsdag startede jeg til Iyengar yoga hos Kirsten G...
Nye og andre lærere er kommet til - men jeg har ikke forladt Iyengar yoga siden.

Jeg har haft nogle afstikker, hvor jeg har prøvet noget andet.
For dernæst at vende "hjem" igen.

Iyengar yoga og jeg passer også bare godt sammen.
Jeg er lidt af en perfektionist og kan lide at nørde.
En af grundprincipperne i Iyengar yoga er alignment, alignment og alignment.

Det, at gentage en øvelse gang efter gang, vækker minder fra min barndom og ungdom,
hvor store dele af tiden blev tilbragt på hesteryg og øvede den ene dressurøvelse efter den anden.

På den anden side udfordrer Iyengar yoga mig også.
Jeg har vænnet mig til at lade mine tanker vandrer.
Sjældent koncentrerer mig om det samme i lang tid ad gangen.
Så Iyengar yogaens fokus på one-pointedness
og lade sindet og tankerne stå stille er noget jeg har et ønske om at opnå.
Hvorfor?
At kunne stilne sine tanker, viser forskningen kan give hjernen et (ofte tiltrængt) hvil.
Det er en sikring mod stress og manglende overskud i hverdagen og livet generelt.

Hvorfor Iyengar yoga uddannelsen?
Yogaen giver mig meget - nok også mere end jeg giver den kredit for.
"How you meet your mat, is how you meet the world", var der en gang en yogalærer på et retreat, som sagde.
Det har hængt ved lige siden.
Ofte opdager jeg en adfærd, som jeg har, når jeg laver yoga
og siden kan jeg finde samme adfærd i mit liv.
Som da jeg opdagede, at jeg ligesom vugger eller justere mig ind i yogastillingerne.
Der var ligesom en masse støj - unødvendige bevægelser - inden jeg endte i stillingen.
Det samme gør sig gældende, når jeg skal læse opgave på mit arbejde.
Jeg har en masse mellemhandlinger eller overspringshandlinger, inden jeg får slået min røv i sædet og lavet opgaven, jeg er sat til at løse.

Så i dag er jeg meget opmærksom på, hvordan jeg kan komme direkte ind i stillingerne - uden unødvendige bevægelser.
Det samme gør sig gældende på mit arbejde: hvordan kan jeg udføre en opgave mest direkte - uden unødvendige mellemhandlinger eller overspringshandlinger.

Samtidig kan jeg virkelig godt lide at fordybe mig, så en uddannelse, der tager minimum 3 år inden man opnår et certifikat tiltaler mig.

Der er et sutra vers, som lyder:

”Sanaih-Sanair Uparamed
Buddhya dhrtigrhitaya
Ätmasamstham manah krtva
Na kimcid api cintayet"

"Let him gain little by little
Tranquility by means of reason
Controlled by steadiness and having fixed the mind of the Self,
Let him not think of anything else"

- Bhagavad Gita VI.25

Siden Carrie Owerko præsenterede det for mig (og de andre, der deltog på workshoppen), har det vers været mit omdrejningspunkt i min yogapraksis.

For mig betyder det,
at jeg ikke behøver være verdensmester i morgen
På den anden side,
fortæller det mig også,
at der skal øvelse til, ellers sker der ikke noget.

Igen kan det overføres til livet:
Øvelse gør mester
Og uden øvelse, så sker der ikke noget